Keyboard 2


Kontakt-billede

Søren fik sin første klavertime, da han var 9 år, spillede og spillede og blev så uddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium lidt senere - i 2006. I mellemtiden vandrede han over Alperne, men blev først student fra Christianshavns Gymnasium og oplevede at være til badminton- eksamen i mellemniveauidræt og få sit eneste 13-tal for en opgave om Miles Davis' Birth of The Cool fra 1949. Siden konservatoriet har han levet af at spille klaver og synge og undervise i musik.

Han brænder for god håndspillet musik med soul, nerve og sammenspil og er særlig glad for meget af det, der skete før computeren blev opfundet.

Søren spiller & synger i BAUN (egen musik), Baun On Beatles (nye fortolkninger), Acoustic Lounge (soul, latin og jazz) og i et brasiliansk band. Han har desuden været heldig at synge 10 år i vokaljazzensemblet Touché, været land og rige rundt med Hr. Skæg og spillet en masse fed gospelmusik.

Søren ønsker morgensang genindført på alle skoler i landet og elsker allermest fx at stå på langrend på fjeldet og ende i godt selskab, og derpå spise en rejemad på rugbrød med mayonnaise og øl til.